Infohus kommune
Køge kommunes beredskab ved bekymring om ekstremisme eller radikaliseringHvad skal jeg gøre?
Ved en akut alvorlig bekymring skal man kontakte politiet via telefon 112.
Ved en bekymring om mulig ekstremisme eller radikalisering skal man kontakte Infohus kommune på via mail: infohuskoege@koege.dk
Læs mere i bekymringsguide – Infohus Køge. Den er på dansk, tyrkisk og arabisk.
En kortfilm (4.32 minutter) om hvordan skal jeg handle på en bekymring om ekstremisme eller radikalisering?
Kilde: SIRI
Hvad er Infohus kommune?
Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.
Infohussamarbejdet bygger videre på det eksisterende kriminalpræventive samarbejde i regi af SSP. I Køge består Infohus kommune af repræsentant:
⁃ Velfærdsforvaltningen
⁃ UngeIndsats
⁃ SSP Sekretariatet
Formålet med Infohus kommune:
Formålet med infohussamarbejdet er at sikre, at borgere, der er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, bliver identificeret rettidigt med henblik på forebyggelse.
Kerneopgaven for Infohus kommune:
Infohusenes opgave er at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser.
Begrebsafklaring
(Kilde: færre radikaliserede gennem effektiv og sammenhængende indsats) Københavns kommune har haft nedsat en ekspertgruppe, som har formuleret).
Ekstremisme
En modsætning til det etablerede samfund og dets orden, der er baseret på holdninger som:
- Afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer og af demokratiske beslutningsprocesser.
- Forenklede verdensopfattelser og konspirationsteorier
- Fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold udpeges som trusler, der må fjernes.
- Intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder
Disse holdninger kan ledsages af støtte til eller anvendelse af ekstreme handlinger, som er ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.
Radikalisering
En proces hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelse af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme dem. Det er langt fra alle, som nogensinde selv begår sådanne handlinger, men risikoen medfører en problematisering af holdningerne.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Ekstremisme og radikalisering sker over en periode, og det er derfor især relevant at være opmærksom på, om en person eller gruppe markant ændrer adfærd eller holdninger. Disse faktorer skal medarbejdere og borgere være særligt opmærksomme på.
Jesper Snitgaard
Leder af SSP Køge
Ændring i adfærd
Ændrer udseende, tøjstil, adfærd, holdninger og fritidsaktiviteter
Begynder at deltage i møder og demonstrationer med ekstremistiske eller voldelige budskaber
Bruger hjemmesider, læser bøger eller ser film med ekstremistiske og voldelige budskaber
Bruger totalitære symboler for eksempel i sin påklædning, i tatoveringer eller på plakater på sit værelse
Deltager i voldelige sammenstød
Har deltaget i genopdragelsesrejse
Ændring i holdninger
- Udtrykker vilje til at anvende vold som et middel til at opnå mål
- Taler om et mere ’ordnet’/’rent’/’retfærdigt’ samfund
- Viser intolerance over for andres synspunkter
- Afviser demokratiske principper og taler om holdningsmodstandere som ’fjender’
- Konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper
- Argumenterer for absolutte løsninger
Ændring i relationer
- Viser sympati for – eller bliver en del af – en gruppe, der opfører sig ekstremt eller voldeligt
- Trækker sig fra familie og venner og er (unormalt) meget sammen med det nye fællesskab
- Giver afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter
- Isoleret eller splittet i forhold til familien
Rekruttering foregår ofte via:
Kendte sociale relationer som venner og slægtninge, som er bro til fx militante islamistiske miljøer, politiske højre- eller venstreorienterede miljøer
Internettet og de sociale medier via fx Twitter, YouTube, Facebook og senere adgang til lukkede fora.
Sammenkomster og møder i private regi, gademission, opsøgende virksomhed, studiekredse, foredrag, deltagelse i offentlige debatter og opsøgende aktiviteter, hvor især unge samles.
Struktur for Infohus kommune:
SSP-styregruppen har i december 2018 vedtaget en struktur og opbygning for håndtering af bekymringer, som følger den nationale tilgang kaldet Infohus Kommune (som er netværk af medarbejdere).
I Køge kommune er kernegruppen for Infohus kommune består af 4 repræsentanter for relevante dele af Køge kommune.
Ansvarsfordeling:
Kernegruppen har i samarbejde med politiet ansvaret for at afdække om der er en bekymring, som skal håndteres i myndigheds områderet. Herefter er det myndighedsområdet ansvar at håndtere det videre præventive forløb og med tilhørende indsatser.