Infohus kommune

Køge kommunes beredskab ved bekymring om ekstremisme eller radikalisering

Hvad skal jeg gøre?

Ved en akut alvorlig bekymring skal man kontakte politiets forebyggelses enhed på 5675 1448 eller ringe 112.

Ved en bekymring om mulig ekstremisme eller radikalisering skal man kontakte SSP på 5667 6410 eller 5667 6411.

Hvad er Infohus kommune?
Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.

Infohussamarbejdet bygger videre på det eksisterende kriminalpræventive samarbejde i regi af SSP. I Køge består Infohus kommune af repræsentant:
⁃ Velfærdsforvaltningen
⁃ UngeIndsats
⁃ SSP Sekretariatet

Formålet med Infohus kommune:
Formålet med infohussamarbejdet er at sikre, at borgere, der er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, bliver identificeret rettidigt med henblik på forebyggelse.

Kerneopgaven for Infohus kommune:
Infohusenes opgave er at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser.

Begrebsafklaring

(Kilde: færre radikaliserede gennem effektiv og sammenhængende indsats) Københavns kommune har haft nedsat en ekspertgruppe, som har formuleret).

Ekstremisme

En modsætning til det etablerede samfund og dets orden, der er baseret på holdninger som:

  • Afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer og af demokratiske beslutningsprocesser.
  • Forenklede verdensopfattelser og konspirationsteorier
  • Fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold udpeges som trusler, der må fjernes.
  • Intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder

Disse holdninger kan ledsages af støtte til eller anvendelse af ekstreme handlinger, som er ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.

Radikalisering

En proces hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelse af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme dem. Det er langt fra alle, som nogensinde selv begår sådanne handlinger, men risikoen medfører en problematisering af holdningerne.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Ekstremisme og radikalisering sker over en periode, og det er derfor især relevant at være opmærksom på, om en person eller gruppe markant ændrer adfærd eller holdninger. Disse faktorer skal medarbejdere og borgere være særligt opmærksomme på.

Jesper Snitgaard

Leder af SSP Køge

SSP-Køge

Sdr. Alle 6
4600 Køge
Telefon 5667 6410

Ændring i adfærd

  • Ændrer udseende, tøjstil, adfærd, holdninger og fritidsaktiviteter

  • Begynder at deltage i møder og demonstrationer med ekstremistiske eller voldelige budskaber

  • Bruger hjemmesider, læser bøger eller ser film med ekstremistiske og voldelige budskaber

  • Bruger totalitære symboler for eksempel i sin påklædning, i tatoveringer eller på plakater på sit værelse

  • Deltager i voldelige sammenstød

  • Har deltaget i genopdragelsesrejse

Ændring i holdninger

  • Udtrykker vilje til at anvende vold som et middel til at opnå mål
  • Taler om et mere ’ordnet’/’rent’/’retfærdigt’ samfund
  • Viser intolerance over for andres synspunkter
  • Afviser demokratiske principper og taler om holdningsmodstandere som ’fjender’
  • Konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper
  • Argumenterer for absolutte løsninger

Ændring i relationer

  • Viser sympati for – eller bliver en del af – en gruppe, der opfører sig ekstremt eller voldeligt
  • Trækker sig fra familie og venner og er (unormalt) meget sammen med det nye fællesskab
  • Giver afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter
  • Isoleret eller splittet i forhold til familien

Rekruttering foregår ofte via:

Kendte sociale relationer som venner og slægtninge, som er bro til fx militante islamistiske miljøer, politiske højre- eller venstreorienterede miljøer

Internettet og de sociale medier via fx Twitter, YouTube, Facebook og senere adgang til lukkede fora.

Sammenkomster og møder i private regi, gademission, opsøgende virksomhed, studiekredse, foredrag, deltagelse i offentlige debatter og opsøgende aktiviteter, hvor især unge samles.

Struktur for Infohus kommune:

SSP-styregruppen har i december 2018 vedtaget en struktur og opbygning for håndtering af bekymringer, som følger den nationale tilgang kaldet Infohus Kommune (som er netværk af medarbejdere).

I Køge kommune er kernegruppen for Infohus kommune følgende:

Jesper Snitgaard, tovholder Infohus kommune

Stine Lukowski, repræsentant fra Ungecenteret

Gitte Barlach, repræsentant fra Velfærdsforvaltningen

Ansvarsfordeling:

Kernegruppen har i samarbejde med politiet ansvaret for at afdække om der er en bekymring, som skal håndteres i myndigheds områderet. Herefter er det myndighedsområdet ansvar at håndtere det videre præventive forløb og med tilhørende indsatser.