Hvad er ekstremisme og radikalisering

Begrebsafklaring

(Kilde: færre radikaliserede gennem effektiv og sammenhængende indsats) Københavns kommune har haft nedsat en ekspertgruppe, som har formuleret).

Ekstremisme

En modsætning til det etablerede samfund og dets orden, der er baseret på holdninger som:

  • Afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer og af demokratiske beslutningsprocesser.
  • Forenklede verdensopfattelser og konspirationsteorier
  • Fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold udpeges som trusler, der må fjernes.
  • Intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder

Disse holdninger kan ledsages af støtte til eller anvendelse af ekstreme handlinger, som er ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.

Radikalisering

En proces hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelse af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme dem. Det er langt fra alle, som nogensinde selv begår sådanne handlinger, men risikoen medfører en problematisering af holdningerne.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Ekstremisme og radikalisering sker over en periode, og det er derfor især relevant at være opmærksom på, om en person eller gruppe markant ændrer adfærd eller holdninger. Disse faktorer skal medarbejdere og borgere være særligt opmærksomme på.

Følgende forhold kan gøre sig gældende:

Ændring i adfærd

  • Ændrer udseende, tøjstil, adfærd, holdninger og fritidsaktiviteter
  • Begynder at deltage i møder og demonstrationer med ekstremistiske eller voldelige budskaber
  • Bruger hjemmesider, læser bøger eller ser film med ekstremistiske og voldelige budskaber
  • Bruger totalitære symboler for eksempel i sin påklædning, i tatoveringer eller på plakater på sit værelse
  • Deltager i voldelige sammenstød
  • Har deltaget i genopdragelsesrejse

Ændring i relationer

  • Viser sympati for – eller bliver en del af – en gruppe, der opfører sig ekstremt eller voldeligt
  • Trækker sig fra familie og venner og er (unormalt) meget sammen med det nye fællesskab
  • Giver afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter
  • Isoleret eller splittet i forhold til familien

Ændring i holdninger

  • Udtrykker vilje til at anvende vold som et middel til at opnå mål
  • Taler om et mere ’ordnet’/’rent’/’retfærdigt’ samfund
  • Viser intolerance over for andres synspunkter
  • Afviser demokratiske principper og taler om holdningsmodstandere som ’fjender’
  • Konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper
  • Argumenterer for absolutte løsninger

 

Rekruttering foregår ofte via:

Kendte sociale relationer som venner og slægtninge, som er bro til fx militante islamistiske miljøer, politiske højre- eller venstreorienterede miljøer

Internettet og de sociale medier via fx Twitter, YouTube, Facebook og senere adgang til lukkede fora.

Sammenkomster og møder i private regi, gademission, opsøgende virksomhed, studiekredse, foredrag, deltagelse i offentlige debatter og opsøgende aktiviteter, hvor især unge samles.

 

Hvad skal jeg gøre?

Ved enhver overvejelse om der kan være tale om ekstremisme eller radikalisering skal man kontakte SSP på 56676410 eller politiets forebyggelsesenhed på 56751448.

SSP-styregruppen har i dec. 2018 vedtaget en struktur og opbygning for håndtering af bekymringer, som følger den nationale tilgang kaldet Info-hus (som er netværk af medarbejdere).

Se Infohus-kommune Køges struktur her.

På regeringsniveau er der udgivet og vedtaget følgende:

Regeringens terrorpakke ”Et stærkt værn mod terror” fra februar 2015

Nationale handlingsplan” til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

 

Vi kan i SSP sekretariatet tilbyde relevante viden, opmærksomhedsoplæg eller temadage på arbejdspladser.

Har du en bekymring og ønsker sparring eller rådgivning, kan man kontakte:

SSP-konsulent Jesper Snitgaard på 2879-2363

SSP-Køge

Sdr. Alle 6
4600 Køge
Telefon 5667 6410